| Looks that kill |
|
|
| tirsdag, 29 august 2006 | |
Der er ikke nok sexede kvinder, mener forfatteren, og kommer med nogle bud på, hvordan man kan vise sig frem.Looks That KillHvor mange sexede kvinder ser du når du går en tur gennem byen? Med sexede kvinder mener jeg kvinder i tøj som afslører deres figur, som har en fangende kombination af kontrastrige farver, et par højhælede sko eller makeup der virkelig fremhæver ansigtstrækkene. Hvor mange?…. Det er faktisk svært at få øje på andet end horder af ens udseende og usexede kvinder. Om sommeren i flade helse sandaler med et par lystfarvede shorts, t-shirt eller en stroppe top. Om efteråret er det diskret og konservative farver, så som: grå, brun, sand, mørkegrøn, og andre jordfarver, og for det meste klodsede firkantede sko. I det hele taget er det ufeminine og kassede former og farver, der dominerer i dags billede af en kvinde. Specielt, hvad sko angår er der mange der foretrækker det behagelige. Det er også meget fint, men man bliver faktisk ikke specielt mere træt i fødderne af høje hæle end flade sko. Er det så ikke bedre at vælge noget, der får en til at tage sig godt ud, når det nu sagtens kan være behageligt. Og så er der for øvrigt i de senere år kommet en masse sko på markedet, der har plateau og dermed endnu højere hæl, uden at det mærkes i ens fødder, og vupti pludselig render man rundt i 7” hæle, hvor man før måtte nøjes med 4-5”. Har du specielt store bryster, så vis dem! Tag en stram og åben top eller bluse på så man kan se kavalergangen. Hele kavalergangen! Har du en strittende bagdel, så tag et kort skørt eller stramme bukser på. Har du flotte lange ben, så stop dem i et par højhælede sko, og vis dem. Har du fyldige læber så tag knaldrød læbestift på, og hvis du ikke har så gør det alligevel, så bliver de nemlig større. Hvor svært kan det være! Hvis man har potentiale til at være sexet, hvilket næsten alle har, så er der ingen grund til ikke at udnytte det til det yderste. Ens udseende siger meget om ens personlighed og natur, faktisk er det for det øvede øje muligt at afsløre mere end man lige skulle tro bare ud fra udseendet. Derfor er det ydre lige så vigtigt som det indre. Faktisk er det to sider af samme sag, nemlig dig. Så tro endelig ikke at skønhed kommer indefra. Faktisk skulle mangel på ydre nærmere give anledning til at tro at der også var mangel på indre. Ofte er dem der siger at skønhed kommer indefra, enten grimme og kan eller vil ikke gøre noget for at gøre sig selv pænere, eller også er de bare kristne. En af myterne omkring høje hæle, var at de skulle være skadelige for ankler ben og ryg. Der er bare lige det problem at man endnu ikke har kunnet påvise det. Det er klart overvægt og høje hæle ikke er en sund kombination for ankler, knæ og ryg, men det er overvægt heller ikke alene. For almindelige mennesker er der ingen problemer. I modsætning til almindelige sko har højhælede sko en række fordele: Høje hæle kan begrænse, i hvert fald hvis de bliver høje nok, ens bevægelser, hvilket af mange mænd opfattes som erotisk og i forbindelse med bondage. For andre er høje hæle, specielt stiletto hæle synonym med dominans. Faktum er at høje hæle får dine ben til at se længere og udstrakte ud og dine ankler til at være oprejste. Dette er biologisk set et tegn på seksuel tilgængelighed blandt mange dyrearter, og kaldes af antropologer ”Courtship Strut”. Sexologer betegner denne foldstilling som typisk for ophidsede kvinder. Samtidig forskydes dit tyngdepunkt fremad, hvilket ganske naturligt og uden anstrengelser giver dig det flotteste svaj i ryggen og skyder dine bryster frem, der hvor de skal være, og som en sidste goodie bliver dit ballemål i gennemsnit forøget med 25%. Mine egne erfaringer med højhælede sko, har været en stærk bevidsthedsgørelse omkring min seksualitet. Det er pludseligt blevet meget åbenlyst hvad folk tænker når de ser på mig. Naturligt nok egentlig, for jeg tænker selv på det samme, når jeg ser mig i spejlet og glæder mig hver gang. Der er selvfølgelig folk, som reagerer negativt på ens udseende, med blikke eller kommentarer, som ”hun ligner jo en luder”, eller hvad de nu ellers kan finde på, men det er generelt mennesker der, som jeg også nævnte før ikke gider eller kan gøre noget for at se godt ud. I starten skal man naturligvis lige vænne sig til at gå på den måde, men det er meget lettere end rygterne siger, og er egentlig mere et spørgsmål at finde nogle sko, der passer. Efterhånden er de blevet så almindelige for mig, at de er en del af mit udseende. Og nu er der i hvert fald en del af mit udseende og en del af min gaderobe, som jeg aldrig er utilfreds med, bortset selvfølgelig fra at jeg indtil nu kun har fået anskaffet mig 27 par. Jo bedre du ser ud, jo mere tilfreds er du og jo bedre har du det med dig selv. At vise og dyrke sin seksualitet som kvinde, burde være noget alle gjorde. Alt andet er kønsdiskrimination. Note: Efter første publicering af denne artikel i Satanisk Bulletin nr. 6 er antallet af sko steget til 34 par. Forhåbentligt stiger tallet endnu mere, på trods af pladsbegrænsningerne. |
|
| Sidst opdateret ( torsdag, 14 juni 2007 ) |
| Næste > |
|---|



