Fakta, normer og følelser

Fra Satanisk Bulletin nr. 13, 2006

Satanisme er ikke en religion, men en måde at se og beskrive verden på. Dette gør både den personlige refleksion og dialogen med andre vigtig. Fri dialog kan dog være vanskeligere end man skulle tro, blandt andet fordi der både er fakta, normer og følelser på spil. Hvis man kan se forskel på disse tre ting, så når man både længere med dialogen, og i arbejdet med sin egen personlige filosofi.

Sprogteori er særlig relevant for satanismen, da man i sin personlige filosofi prøver at tage hensyn til både videnskabelige fakta, personlige følelser og fælles værdier og symboler. Nedenfor vil jeg med hjælp fra den tyske filosof Jürgen Habermas’ sprogteori se lidt nærmere på de tre udsagnstyper, som knytter sig til faktuelle forhold, normer og følelser, og jeg vil give mit personlige bud på, hvordan kendskab til udsagnstyperne kan bruges i praksis.

Habermas’ sprogteori opdeler udsagn i tre kategorier:

1) Konstative udsagn med objektive gyldighedskriterier (dvs. udsagn, som ikke er afhængige af personlige holdninger og oplevelser). Denne type udsagn kan være enten sande eller falske, såsom udsagnet ”græsset er grønt” eller ”månen er lavet af grøn ost”. Græsset ændrer ikke farve, fordi man skifter holdning til det. Dette er videnskabens område. Konstative udsagn kan fortælle os, hvordan verden er, men den kan ikke diktere, hvordan vi skal forholde os til verden. Videnskaben i sig selv kan ikke afgøre, om den ene handling er mere rigtig end den anden.

2) Normative udsagn med intersubjektive gyldighedskriterier (dvs. udsagn, som en gruppe individer når til enighed om i fællesskab). Denne type udsagn handler om opfattelsen af rigtigt og forkert, såsom ”abort er forkert” eller ”almisser til fattige er godt”. Dette er moralens område, filosofiens område, politikkens område og til dels religionernes område. På dette område er der kun den sandhed, som man i større eller mindre grupper kan blive enige om.

3) Ekspressive udsagn med subjektive gyldighedskriterier (dvs. udsagn, som handler om den enkelte persons følelser). Her er gyldighedskriteriet troværdighed. Virker det oprigtigt, når personen hævder at være glad, tro på gud eller hade regnvejr? Et ekspressivt udsagn siger noget om personlige følelser, og denne type udsagn kan kun diskuteres i den udstrækning, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved personens ærlighed eller oprigtighed i forhold til udsagnet. Ellers må man acceptere denne type udsagn som udtryk for personens faktiske følelser.

Brug af udsagnstyper

Konstative udsagn er som nævnt særligt videnskabens område. Simple udsagn af typen ”x vejer 10 gram” giver normalt ikke de store problemer i diskussioner, som tager udgangspunkt i konstative udsagn. Man er normalt forholdsvis enige om metode og begreber, og hvis ikke man er enige om, hvorvidt et udsagn er rigtigt eller forkert, så kan man i det mindste blive enige om, hvordan spørgsmålet afgøres. I spørgsmålet om vægten af X kan man f.eks. veje X.

Når der er tale om mere indviklede problemstillinger med mange faktorer, bliver det selvfølgelig vanskeligere. Almindelige mennesker kan blive meget frustrerede over de varierende udsagn fra f.eks. eksperter indenfor klimaforskning eller sygdom og sundhed, da selv eksperter kan være meget uenige i tolkningen af data og vægtning af resultater. Om et udsagn er sandt eller falsk, og om det er relevant i en given diskussion, kan derfor være mere vanskeligt at afgøre i komplicerede sager, selv hvis man er enige om metode. Som udgangspunkt gælder det dog, at jo mere relevant data man har, og jo flere relevante metoder, man behersker, desto større er chancen for, at man kan analyserer sig frem til et korrekt resultat.

Konstative udsagn er meget relevante for satanisk filosofi, da satanister normalt gerne vil bygge deres holdninger på videnskabelige fakta. Som nævnt kan videnskabelige fakta dog kun fortælle os, hvordan tingene forholder sig, ikke hvordan vi skal forholde os til dem. Hvis en satanist skulle finde på at hævde, at satanismens moral alene er baseret på videnskabelige data, så gør satanisten sig skyld i pseudovidenskab, idet satanisten tager videnskaben til indtægt for noget, som videnskaben ikke kan udtale sig om.

Selv om konstativer er vigtige for en fornuftig argumentation, så er det altså i den normative diskusion, hvor den sataniske filosofi udfolder sig.

Normative diskussioner

Normative udsagn vil ofte benytte sig af argumentation hentet fra de to andre kategorier. F.eks. kan man argumentere for, at abort er forkert, ved at henvise til, at videnskaben viser, at fostre har en smerteregistrering, og at menneskefostre udvikler sig til mennesker. Dette ville være en normativ argumentation, som benyttede sig af konstative fakta.

Man kan også henvise til personlige følelser og sige, at man selv føler, at det er forkert. Dette ville selvsagt være en normativ argumentation som støttede sig til ekspressiver udsagn. Endvidere kan man bruge religiøse argumenter og fremføre, at fostre har en sjæl, og at abort derfor er et utilgiveligt mord på en af guds skabninger.

I normative spørgsmål kan argumenter, der bygger på konstative eller ekspressive udsagn, ikke i sig selv afgøre den normative diskussion, selv om visse argumenter selvfølgelig kan være mere vægtige end andre. Fakta og følelser kan benyttes som argumenter, men det er kun hvis argumenterne accepteres som normativt gyldige, at de kan overbevise ens diskussionspartner. F.eks. hjælper det ikke at henvise til Bibelen eller Darwins udviklingsteori for at afgøre et stridsspørgsmål, med mindre der mellem parterne er enighed om at acceptere disse kilder som normgivende. I en normativ diskussion kan man ikke vinde, men man kan prøve at opnå gensidig forståelse, og måske endda enighed, ved hjælp af argumenter.

Sataniske normer

Satanister har visse fælles normer. Det er en af grundene til, at vi kan opfatte os selv som en gruppe med en fælles filosofi. Det ligger dog samtidig i vores fælles værdigrundlag, at der er ret stor plads til forskellighed. Desuden ligger det i satanismen, at det respekteres, at individet handler egoistisk. Dermed ikke sagt, at satanister finder sig i andres egoistiske adfærd, eller at egoistisk adfærd altid er fornuftig, men den opfattes ikke i sig selv som ”moralsk forkert” eller i strid med satanismen.

Grundlæggende for den sataniske indgangsvinkel til normative spørgsmål er, at man afviser, at der findes normative sandheder uafhængigt at mennesker, og at menneskelige autoriteter ikke accepteres uden videre. Dette kan læses i udsagn som ”Jeg er min egen gud”, ”Det, jeg kan lide, det er godt; det, jeg ikke kan lide, det er ondt” og ”Gør hvad du vil, og lad det være hele loven”.

At man mener, at der ikke findes en objektiv moral, er dog ikke det samme som at erklære, at alt er lige godt, eller at gøre moralen til en rent personlig sag, som alene er styret af følelser. Satanister indgår i grupper, og har også en interesse i, at disse grupper skal fungere på en for dem fornuftig måde. Derfor har satanister det samme behov for at afgøre normative stridsspørgsmål som alle andre grupper. Man kan f.eks. diskutere, hvordan man omgås socialt, hvordan man skal forholde sig til samfundet, osv. Hvis man ser på den filosofi, der er formuleret i ”Satans Bibel” af Anton LaVey, så er det tydeligt, at LaVey meget ofte benytter sig af en normativ argumentation. Dette ses f.eks. i ”de ni sataniske erklæringer” og i ”Jordens 11 regler”. At satanisme er andet end ren ateisme, er bl.a. fordi satanismen har sin egen moral, hvor ateismen som oftest henter sin moral fra det omkringliggende samfund.

Rigtigt og forkert – hvem har ret?

Når man bevæger sig indenfor den normative debats område, så er alle på samme niveau. Man kan fremlægge sine argumenter, og man kan diskutere holdbarheden af den del af argumenterne, som handler om konstative udsagn. Hvis ikke argumenterne bliver accepteret, så er der dog ikke meget at gøre.

En persons opfattelse af, at abort er forkert, kan f.eks. næppe ændres alene på baggrund af videnskabelige argumentation. Hvis man prøver at tvinge personen til at rette sig efter ens holdninger, f.eks. ved at tvinge personen til abort, gør man sig selv til ”gud”, ikke alene i ens eget liv, men også i forhold til andre. Noget sådant kan gøres, men det vil næppe blive accepteret af ens omgivelser, og det vil stride mod princippet om personlig frihed.

På samme måde kan man afvise religionerne som gyldige, men man kan ikke dermed fjerne dem fra andre menneskers virkelighedsopfattelse. Så længe religioner spiller en rolle for mennesker, så må man også tage med, at religionerne vil spille en rolle for deres normdannelse. Gud er måske nok død, men så længe der findes mennesker, der tror på Gud, så må man regne med, at de vil kræve at blive hørt. At man ikke accepterer grundlaget for deres argumenter, betyder jo ikke, at man uden problemer kan fjerne dem fra debatten, eller afvise deres ret til at have en holdning.

Satanisk filosofi

Hvadenten vi taler om den individuelle eller den fælles sataniske filosofi, så bygger den både på videnskabelige fakta, normer og følelser. Satanismen har ikke et enkelt gyldent svar på meningen med livet, som man kan læse sig til og lære udenad. Den enkelte satanist er nødt til selv at reflektere over sine holdninger og værdier, og her kan sprogteori hjælpe med at afdække, hvornår man er styret af fakta, holdninger eller følelser. Samtidigt gør denne adskillelse det lettere, når man diskuterer sine synspunkter med andre. Fakta kan analyseres, normer kan diskuteres, og følelser kan deles. På den måde kan begge parter få noget ud af diskussionen uafhængigt af, om man kan blive enige.